Duemosegård Samtalerne

Jeg har længe haft planer om at etablere et forum, hvor ildsjæle og støtter kunne mødes for at drøfte fælles anliggender i et perspektiv mod en overgang til det kommende bæredygtige og retfærdige samfund, som mange af os arbejder for. Møderne skal også være sociale med plads til lejlighedsvis kulturelle indslag.

Nu i 2016 skal det blive til virkelighed! Én gang om måneden, indbyder jeg til samtaler med fokus på en bestemt ildsjæl hver gang, dels for at lytte til et spændende og aktuelt foredrag, dels for at netværke på det personlige plan og diskutere emnet i en mindre kreds af højst 50 personer.

Ross Jackson

Om Ross Jackson

Ross er en PhD i Operationsanalyse (teori og praksis af problemløsning), uddannet i Canada og USA, men dansk statsborger. Gennem hele sit liv, har Ross arbejdet i den private sektor, samtidig med at han gav en høj prioritet til sin familie. Han fokuserer mest nu på at skrive og på den almennyttige forening Gaia Trust (www.gaia.org ), hvor han er medstifter og har været formand siden 1987. I mange år var han en meget succesfuld forretningsmand og uafhængig management konsulent inden for informationsteknologi, og har arbejdet i mange grene af erhvervslivet, senere med speciale i investeringer og international finans.

I de senere år, Ross’ tidlige interesse i miljøet og spiritualitet begyndte at tage en mere central rolle. Han skrev en selvbiografisk bog om sine år i Danmark, hvordan og hvorfor han forvandlede sig fra en forretningsmand til en leder af økosamfundsbevægelsen som en strategi for omdannelse af samfundet – I fuld gang: erindringer og visioner (Hovedland, 1999). Senere skrev Ross en bog om hans åndelig opvågnen, verdensomspændende rejser og personlige undersøgelser af forskellige spirituelle traditioner i Kali yuga odysséen: en åndelig rejse (Forlaget Hovedgaden, 2004). Ross’ nyeste og meget rost bog er Occupy World Street: vejen til en værdig fremtid (Hovedland, 2013). Bogen forklarer i en fængende fortællestil, hvorfor og hvordan vi skal bryde ud af det dominerende neoliberale økonomiske system, som systematisk ødelægger både miljøet og lokalsamfund over hele verden, og samtidig skabe uacceptable og politisk eksplosive uligheder blandt verdens borgere. Han fremsætter konkrete forslag til, hvordan vi kan etablere et alternativt økonomisk system og nye internationale institutioner, og sætte til at hvile for evigt påstanden om, at der ikke er noget alternativ.

Uddrag af Ross’ bøger, samt flere artikler og videoer kan ses på www.ross-jackson.com og www.occupyworldstreet.org.

Ross Jackson

Ross Jackson

Founder of Gaia Trust