Oplev Pernille Skippers indlæg fra Duemosegaard Samtalerne – 18/1 – 2017

Hvad har ulighed med Trump, Brexit og EU’s fri bevægelighed at gøre?

Uligheden er stigende i Danmark, i Europa og på globalt plan. Flere og flere af klodens ressourcer ophober sig hos en lille økonomisk elite. Samtidig oplever helt almindelige mennesker, at arbejdspladser forsvinder, udkantsbyer segner hen og fremtidsmulighederne for næste generation er mindre end for den forrige. De politiske beslutninger er svære at påvirke, og skellene i vores samfund mellem rig og fattig, uddannede og ikke-udannede og dem i arbejde og dem, der ikke har arbejde, bliver større. Hvad betyder den ulighed for vores samfund, og kan vi overhovedet gøre det anderledes?

Cand. jur. Pernille Skipper er politisk ordfører for Enhedslisten og en kendt debattør, specielt indenfor retspolitik. Hun har beklædt flere ordførerposter, bl.a. inden for retspolitik, socialpolitik, grundloven og forskning.